Nøgletal på det tværgående område

Se nøgletal i FLIS vedrørende økonomi, personale og borger

Det tværgående område i FLIS består af nøgletal i kategorierne økonomi, personale og borger.

Økonomiske nøgletal
Denne gruppe af nøgletal består af 25 overordnede økonomiske nøgletal, som eksempelvis overførselsudgifter pr. indbygger og resultat af skattefinansieret område pr. indbygger. De økonomiske nøgletal er herefter opdelt under først hovedfunktioner og derefter på funktion 3, så der er mulighed for at komme mere detaljeret ned i en logik, der følger den autoriserede kontoplan. Der er nøgletal opgjort som både udgifter pr. indbygger og som bruttodriftsudgifter og bruttodriftsindtægter pr. indbygger, hvor det er relevant.

Personale nøgletal
Personalenøgletallene i FLIS består i høj grad af fraværsnøgletal. For det første er der 11 forskellige overordnede nøgletal vedrørende fravær og to nøgletal, der måler personaleomsætning og -tilgang. Sygefraværet kan derudover opgøres på relevante hovedfunktioner og funktioner i kontoplanen.

Nøgletal om borgerudvikling
Der er 6 nøgletal, der giver kommunerne viden om udviklingen i antallet af borgere opdelt på aldersgrupper i deres kommune. Senere kommer 9 nøgletal om til- og fraflytninger samt dødelighed og fødsler.

Udover disse overordnede nøgletal vil det i mange tilfælde være relevant at anvende nøgletal på fagområderne, hvor eksempelvis udgiftsnøgletal er beregnet pr. person i den pågældende målgruppe.

Læs mere om nøgletallene
Klik på et link nedenfor, for at få yderligere oplysninger om de konkrete nøgletal.